Aloe Vera har været anerkendt for sine terapeutiske egenskaber gennem hele historien. Nutidige undersøgelser har dokumenteret dens effektivitet ved forskellige helbredsproblemer, herunder gigt, højt kolesteroltal, interstitiel cystitis/blæresmertesyndrom, ikke-bakteriel prostatitis, kroniske bækkensmerter, stråleforbrændinger, hjertesygdomme, diabetes og immunsystemforstyrrelser. Især diabetikere rådes til at overvåge deres blodsukkerniveau nøje, når de bruger koncentrerede former for Aloe Vera på grund af dets potentiale til at reducere insulinbehovet betydeligt.

Den medicinske anvendelse af Aloe Vera har været dokumenteret i den medicinske litteratur i over fem årtier, og dens fordele blev dokumenteret endnu tidligere i botaniske og naturmedicinske skrifter. Videnskabelig forskning bekræfter de antibakterielle og svampedræbende egenskaber af forbindelser, der findes i Aloe Vera. Talrige undersøgelser og caserapporter understøtter også dens anvendelse til behandling af stråle- og stasesår hos mennesker samt forbrændinger og forfrysningsskader i dyremodeller. Den moderne kliniske anvendelse af Aloe Vera begyndte i 1930'erne efter rapporter om dens effektivitet til at hele røntgen- og radiumforbrændinger.

Aloe Vera blev betragtet som "brændeplanten", "medicinplanten" og "mysterieplanten" af indianerne, og dens medicinske anvendelser var højt værdsatte. Historiske optegnelser viser, at Aristoteles opfordrede Alexander den Store til at erobre Socotra for at skaffe Aloe Vera til behandling af soldaternes sår. Oldtidens læger ordinerede den til en lang række tilstande. Sumeriske lertavler fra omkring 1750 f.Kr. og tidligere afbildninger, der går tilbage til 4000 f.Kr. illustrerer dens medicinske anvendelse. Egypterne ærede den som "udødelighedens plante", og omkring 1500 f.Kr. beskrev Papyrus Ebers Aloe Vera-baserede behandlinger for forskellige lidelser. Brugen spredte sig til det persiske imperium i 600 f.Kr. og påvirkede medicinsk praksis i hele den arabiske verden og Indien.

 Mere om Aloe Vera - planten

Aloe Vera, videnskabeligt kendt som *Aloe barbadensis miller*, er en sukkulent planteart fra slægten *Aloe*. Den vokser i rigelige mængder i tropiske, semitropiske og tørre klimaer over hele verden. Den er kendetegnet ved sine tykke, kødfulde blade, som indeholder en klar gel, og det er denne gel, der oftest forbindes med plantens helbredende egenskaber. Aloe Vera-plantens blade er kantet med små tænder og kan blive op til 12-19 cm lange. Selve planten er tørkeresistent, hvilket gør den til et populært valg til både medicinske og landbrugsmæssige formål.

De terapeutiske fordele ved Aloe Vera gel stammer fra dens rige sammensætning af vitaminer, mineraler, aminosyrer og antioxidanter. Den indeholder essentielle vitaminer som vitamin A (betacaroten), C og E, som er antioxidanter. Den indeholder også vitamin B12, folinsyre og cholin. Blandt de mineraler, der findes i Aloe Vera, er calcium, krom, kobber, selen, magnesium, mangan, kalium, natrium og zink. Disse forbindelser bidrager til plantens antiinflammatoriske, antibakterielle og antivirale egenskaber, hvilket gør den effektiv til sårheling og som behandling af forskellige hudsygdomme.

Den klare gel inde i Aloe Vera-bladene udvindes til forskellige formål, bl.a. hudplejeprodukter, kosttilskud og naturlægemidler. Gelen indeholder over 75 potentielt aktive bestanddele, herunder vitaminer, enzymer, mineraler, sukkerarter, lignin, saponiner, salicylsyrer og aminosyrer. Blandt disse er polysacchariderne i Aloe Vera gel blevet identificeret til at spille en nøglerolle i dens fugtgivende, helende og antiinflammatoriske virkninger. Derudover understøtter acemannan, et fremtrædende polysaccharid, immunsystemets funktion og har antivirale egenskaber.

Videnskabeligt set er den mekanisme, hvorigennem Aloe Vera gavner huden og heler forbrændinger, dens evne til at øge kollagensyntesen og hudens regenerering. Anvendelsen på brandsår reducerer ikke kun helingstiden, men minimerer også ardannelse ved at forbedre hudens elasticitet og integritet. Denne regenerative evne strækker sig til behandling af forfrysninger, psoriasis og forkølelsessår, hvilket viser plantens alsidige terapeutiske potentiale.

Ud over den topiske anvendelse indtages Aloe Vera også i forskellige former, bl.a. som juice, der er berømmet for sine fordøjelsesfremmende, afgiftende og immunforstærkende egenskaber. Indtagelse af Aloe Vera kræver dog forsigtighed på grund af potentielle bivirkninger, herunder gastrointestinalt ubehag og mulige interaktioner med medicin. Aloe Veras effekt, både lokalt og oralt, understreger dens betydning i traditionel og moderne medicin som en naturlig, komplementær behandlingsmulighed for et bredt spektrum af tilstande.