Aloe Vera har gennem historien været anerkendt for sine helbredende egenskaber. Nutidige undersøgelser har dokumenteret dens virkning på forskellige helbredstilstande, herunder gigt, højt kolesterol, interstitiel blærebetændelse/blæresmerte-syndrom, ikke-bakteriel prostatabetændelse, kroniske bækkensmerter, stråleskader, hjertesygdomme, sukkersyge og sygdomme i immunsystemet. Især personer med sukkersyge rådes til nøje at overvåge deres blodsukkerniveau, når de bruger koncentrerede former af Aloe Vera, på grund af dens evne til markant at reducere insulinbehovet.

Den medicinske anvendelse af Aloe Vera har været dokumenteret i medicinsk litteratur i over fem årtier, med dens fordele beskrevet endnu tidligere i botaniske og naturmedicinske skrifter. Videnskabelig forskning bekræfter de antibakterielle og svampedræbende egenskaber ved de stoffer, der findes i Aloe Vera. Talrige undersøgelser og tilfælde understøtter også dens brug til behandling af stråle- og blodstagnationssår hos mennesker samt forbrændinger og forfrysninger hos dyremodeller. Den moderne kliniske anvendelse af Aloe Vera begyndte i 1930’erne efter rapporter om dens virkning i heling af røntgen- og radiumforbrændinger.

Oplevet som ”forbrændingsplanten,” ”medicinplanten” og ”mysterieplanten” af de oprindelige amerikanere, blev Aloe Veras medicinske anvendelser højt værdsat. Historiske optegnelser viser, at Aristoteles anbefalede Alexander den Store at erobre Socotra for at skaffe Aloe Vera til behandling af soldaters sår. Gamle medicinske udøvere ordinerede den til en bred vifte af lidelser. Sumeriske lerplader fra omkring 1750 f.Kr. og ældre afbildninger helt tilbage til 4000 f.Kr. viser dens medicinske brug. Egypterne ærede den som ”Udødelighedens plante,” og omkring 1500 f.Kr. beskrev Papyrus Ebers behandlinger baseret på Aloe Vera for forskellige sygdomme. Dens brug spredte sig til det Persiske Rige omkring 600 f.Kr. og påvirkede medicinske skikke i hele den arabiske verden og Indien.

Mere om Aloe Vera – Planten

Aloe Vera, videnskabeligt kendt som *Aloe barbadensis miller*, er en sukkulent planteart fra slægten *Aloe*. Den vokser rigeligt i tropiske, subtropiske og tørre klimaer verden over. Planten kendes på sine tykke, kødfulde blade, som indeholder en klar gelé, og det er netop denne gelé, der oftest forbindes med plantens helbredende egenskaber. Aloe Vera-plantens blade har små tænder langs kanten og kan blive op til 30-48 centimeter lange. Selve planten er tørketålende, hvilket gør den til et populært valg både til medicinske og landbrugsmæssige formål.

De helbredende fordele ved Aloe Vera-gelé stammer fra dens rige sammensætning af vitaminer, mineraler, aminosyrer og antioxidanter. Den indeholder vigtige vitaminer som A-vitamin (beta-caroten), C og E, som er antioxidanter. Den har også B12-vitamin, folinsyre og cholin. Mineraler i Aloe Vera omfatter calcium, chrom, kobber, selen, magnesium, mangan, kalium, natrium og zink. Disse stoffer bidrager til plantens betændelseshæmmende, bakteriedræbende og virusbekæmpende egenskaber, hvilket gør den effektiv til sårheling og behandling af forskellige hudlidelser.

Den klare gelé inde i Aloe Vera-bladene udvindes til forskellige formål, herunder hudplejeprodukter, kosttilskud og urtebehandlinger. Denne gelé indeholder over 75 potentielt aktive bestanddele, herunder vitaminer, enzymer, mineraler, sukkerarter, lignin, sæbestoffer, salicylsyre og aminosyrer. Blandt disse spiller polysacchariderne i Aloe Vera-gelé en vigtig rolle i dens fugtgivende, helende og betændelseshæmmende virkninger. Derudover støtter acemannan, en fremtrædende polysaccharid, immunforsvarets funktion og har virusbekæmpende egenskaber.

Videnskabeligt set virker Aloe Vera på huden og ved forbrændinger ved at fremme kollagensyntese og hudfornyelse. Når den påføres forbrændinger, forkortes helingstiden, og ar dannes i mindre grad, da hudens smidighed og styrke forbedres. Denne fornyende evne gælder også ved behandling af forfrysninger, psoriasis og forkølelsessår, hvilket viser plantens alsidige helbredende potentiale.

Udover at blive brugt udvortes, indtages Aloe Vera også i forskellige former, herunder juice, som roses for sine fordøjelsesfremmende, udrensende og immunstyrkende egenskaber. Dog kræver indtagelse af Aloe Vera forsigtighed på grund af mulige bivirkninger, såsom mave- og tarmbesvær og mulige interaktioner med medicin. Aloe Veras virkning, både udvortes og indvortes, understreger dens betydning i både traditionel og moderne medicin som en naturlig, supplerende behandlingsmulighed for en bred vifte af lidelser.